Fertilitet

Antallet af børn, som fødes i fremtiden, beregnes som et resultat af, hvor mange børn en kvinde vil føde, og hvor mange kvinder, der er i befolkningen til at føde børn.

 

Der er beregnet aldersbetingede fertilitetskvotienter på etårs aldersklasser for hele befolkningen for femårsperioden 2013-2017. Fertilitetskvotienterne udtrykker antal levendefødte børn pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse. Summen af disse kvotienter er den såkaldte samlede fertilitet, som beskriver, hvor mange børn en kvinde vil føde i sin fødedygtige alder (15-49 år), forudsat at hun føder som angivet i den aldersbetingede fertilitet, og at hun lever, til hun bliver 50 år.

 

I figur 4 ses den samlede fertilitet for hele befolkningen fordelt på 5-års aldersklasser. Her ses at fertilitetsfaldet de seneste 15 år først og fremmest kan tilskrives de yngre kvinder, altså de under 25 år. Det ser ud til, at fertiliteten først begyndte at falde blandt de 15-19 årige, og for 10 år siden desuden begyndte at falde blandt de 20-24 årige.

 

Figur 4. Aldersbetinget fertilitet, hele befolkningen 1995-2017

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal I Statistikbanken (http://bank.stat.gl/bedft).

 

Hvor meget fertiliteten vil falde er det ikke muligt at spå om. Færøerne, Island og Grønland har fastholdt et markant højere fertilitetsniveau end de øvrige nordiske lande, hvor fertilitetsniveauet længe har været under reproduktionsniveau.

 

Til fremskrivningen er beregnet en samlet fertilitet for perioden 2013-2017 på 2.062 pr 1.000 kvinder. Det antages, at den samlede fertilitet vil stige en anelse over de næste 10 år for derefter at være konstant i resten af fremskrivningsperioden. Dette fremkommer ved at antage at fertiliteten er konstant for kvinder under 25, mens fertiliteten for kvinder på 25 og derover øges med beskedne 5 procent. Dette ses også i figur 4.

 

Dermed antages den samlede fertilitet at stige til 2.132 per 1000 kvinder – altså lige omkring reproduktionsniveau, som er 2,1 barn pr kvinde.

 

Den største betydning for fødselstallet de kommende år vil være antallet af kvinder i de fødedygtige aldre, som vil være faldende igennem de første mange år af fremskrivningsperioden. De relativt lidt større fødselsårgange omkring 1990 (børn af de store årgange fra 1960’erne) har snart fået alle de børn de kan forventes at ville føde.

 

Som det fremgår af figur 5 er antallet af levendefødte piger omkring 30 pct. lavere nu sammenlignet med begyndelsen af 1990’erne. Det er disse mindre årgange, der nu og fremover skal bringe børn til verden.

 

Figur 5. Antal levendefødte piger 1973-2017

Kilde: Grønlands Statistik. Se tal I Statistikbanken (http://bank.stat.gl/bedbbl0).